Trygs persondatapolitik

- Vi værner om din personlige datasikkerhed

Tryg Forsikring A/S, og forsikringsbranchen som helhed, har et stort samfundsansvar for at skabe økonomisk tryghed ved at fordele risici inden for et fællesskab og i samfundet i særdeleshed. Den enkelte person skal kunne henvende sig til os, som forsikringsselskab, for at få en forsikring. Med dette følger et stort ansvar som selskab. For at kunne opfylde vore forpligtelser over for dig som kunde, er vi afhængige af forskellige oplysninger, heriblandt dine personoplysninger i udøvelsen af vores erhverv.  Vi bruger personoplysninger til målretning af tilbud til dig, samt for at udvikle og forbedre vores tjenester og service. Vi sælger aldrig personoplysninger videre til tredjepart.

Vi ønsker gennemsigtighed i, hvordan dine personoplysninger bliver behandlet.
For at du skal få et så godt indblik som muligt, har vi sammenfattet informationen i en integritetspolitik. Derfor beder vi dig tage dig tid til at læse vores integritetspolitik grundigt.
Den forklarer blandt andet:

  • Hvordan vi indsamler personoplysninger
  • Hvilke personoplysninger vi indsamler og hvorfor
  • Hvordan vi bruger de personoplysninger vi indsamler
  • Hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger
  • Hvordan du kontakter os
  • Dine rettigheder, herunder hvordan du får adgang til, og hvordan du opdaterer dine personoplysninger
  • Ændringer af integritetspolitikken

Vi har forsøgt at udforme denne information så enkelt som muligt, men hvis du ikke er bekendt med nogle af de begreberne, der bliver brugt, kan du starte med at læse mere under Nøgleudtryk.

  • Automatiserede beslutninger
    Betyder at vi i nogle tilfælde tager beslutning uden manuel påvirkning. Det kan handle om automatisk prissætning, der tager udgangspunkt i de oplysninger, der behandles, eller automatisk behandling af skadeserstatning, baseret på den information, der er stillet til rådighed. Vi informerer dig inden helt automatiserede beslutninger finder anvendelse, hvis disse påvirker dig i betydelig grad.

    Personoplysninger 
    Personoplysninger er enhver form for information, der direkte kan henføres til en fysisk person, som er i live, f.eks. navn, CPR-nummer, bestillingsnummer og IP-adresse.

    Dataansvarlig 
    Den dataansvarlige er typisk en virksomhed, offentlig myndighed eller andet organ, der – alene eller sammen med andre – afgør til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger.

    Profilering
    Når personoplysninger benyttes til at vurdere personlige egenskaber, analysere eller udarbejde prognoser i forskellige henseender.

    Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
    (EU's medlemslande samt Norge, Island og Liechtenstein).

    Følsomme personoplysninger (særlige kategorier af personoplysninger)
    Dette er kategorier af personoplysninger, der afslører race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og behandling af genetiske data,
    biometriske data med henblik på entydig identifikation af en fysisk person, helbredsoplysninger, seksuelle forhold eller orientering.

  • Indsamlingen af personoplysninger er afhængig af vores relation med dig og dit engagement hos os. Eksempelvis afhængig af, om du er kunde hos os, det vil sige, hvis du er omfattet af nogle af vores forsikringer, eller hvis du er kunde hos os, og vi behandler dine personoplysninger med baggrund i, at du eksempelvis gør krav mod nogen, som har ansvarsforsikring hos os. Hvis vi vil markedsføre vores tjenester over for dig, og hvis du er i kontakt med os eller i øvrigt interagerer med os.

    De indsamlede oplysninger kan inddeles i følgende kategorier:

    Generelle person- og kontaktoplysninger 
    Navn, fødselsdato, CPR-nummer, adresse, e-mailadresse, mobiltelefonnummer. Disse oplysninger bliver indsamlet til brug for identifikation og kommunikation. Vi kontrollerer også eventuel beskyttet identitet, så vi kan kommunikere med dig på en sikker måde.

    Betalingsinformation 
    Hvis du er forsikringstager, hvis du betaler en forsikring, eller hvis vi udbetaler erstatning, kan vi, afhængig af forsikringstype og valgt betalingsmiddel, indhente oplysninger om autogiro, kredit- og betalingskortdata (kortnummer, gyldighedsdato og CVV-kode/CVC-kode), fakturainformation og bankkontonummer.

    Officiel information fra myndigheder og andre eksterne kilder
    Afhængig af dit engagement hos os, kan vi indhente oplysninger fra offentlige kilder om køretøjer du ejer, din folkeregisteradresse, kørekortoplysninger, om du har børn, eller om du har husdyr. For at holde oplysningerne ajourført, indhenter vi supplerende oplysninger fra eksterne kilder, såsom offentligt tilgængelige oplysninger, kommercielt tilgængelige kilder og oplysninger fra vore samarbejdspartnere.

    For at følge gældende lovgivning
    Vi er forpligtede til at behandle personoplysninger for at efterleve kravene i gældende lovgivning. Eksempelvis lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og regnskabsloven.

    Markedsføringspræferencer
    Hvis du eksempelvis har frasagt dig direkte markedsføring.

    Specifikke oplysninger om forsikring og skade
    For at indgå at administrere forsikringsaftaler, kan nødvendig forsikring og skadeoplysninger blive indsamlet. Oplysningerne varierer afhængigt af forsikring, skadekategori og omstændigheder ved skadehændelsen, og kan bestå af følgende oplysninger:

    • Tidligere og aktuel helbredsstatus og helbredstilstand, oplysninger om tidligere skader og funktionsnedsættelser, gennemførte og planlagte lægebehandlinger og -undersøgelser, livsstil (eksempelvis tobak) graviditet, udskrivning af recepter.
    • Oplysninger om ejendom, såsom ejendomsbetegnelse, bygningstype, størrelse, om der er trængt vand ind, takseringsoplysninger, tilstand, alder, beboelse, lejere, alarm og låsebeskyttelse.
    • Oplysninger om køretøj, registreringsnummer, bilmærke og -egenskaber (bl.a. effekt, brændstof, farve, bilhistorik (såsom ejerskab, kilometertal og oplysninger om syn).
    • Oplysninger om eventuelt medlemskab af faglige organisationer (indhold, omfang og pris) er afhængigt af fagligt tilhørsforhold.
    • Information om retsforfølgelse som følge af en kriminel handling. Eksempelvis, hvis du har været udsat for overfald. Vi indsamler nødvendig information for at forhindre forsikringsbedrageri og undersøger uklare forsikringssager.
    • Øvrige oplysninger, som er nødvendige for underskrivelse, fornyelse eller ændring af forsikring og øvrig forsikringsadministration, samt oplysninger, der bliver indsamlet i forbindelse med skadeserstatning. Hvilke oplysninger, der bliver efterspurgt afhænger af hvilken type forsikring, der er tegnet, hvilken skade der er indtruffet, samt øvrige omstændigheder vedrørende skaden. Oplysningerne kan eksempelvis bestå af betalingskortoplysninger til verificering af forsikring, hvilket erhverv du har, arbejdsgiver, rejseoplysninger, (billet, dato, rejsemål, osv.), oplysninger om erhverv, statsborgerskab, økonomiske forhold, værdi på ejendele, information publiceret på sociale medier, servicedato for køretøj, kvittering på indkøbt vare, osv.

    Information, som allerede findes hos os
    Faktureringsinformation, e-mailadresse, nuværende forsikringer, igangværende og afsluttede skadesager, samt angivne præferencer -  ønsker du eksempelvis digital information frem for brev, osv. Hvis det er nødvendigt for tegning eller administration af forsikring, kan vi kontrollere helbredsattester, lægejournaler og spørgeformularer vedrørende helbredstilstand. Vi kontrollerer også, om der er angivet markering af, at forsikring kun kan tegnes ved at kontakte vores kundeservice.

  • Du kan videregive personoplysninger til os på forskellige måder. Eksempelvis når du beregner pris på vores forsikring på vores websted, når du tegner eller ændrer en forsikring, eller hvis du kontakter os med spørgsmål om forsikring. Du videregiver også personoplysninger, når du anmelder en skade og under den efterfølgende skadebehandling, uanset om kontakten sker via e-mail, telefon, chat, pr. brev, via sociale medier, eller når du benytter vores tjenester. Nedenfor beskriver vi nærmere, hvordan det foregår.

    Information, som du videregiver direkte til os
    Når du er i kontakt med os via vores kommunikationskanaler (e-mail, chat, telefon og brev) og du videregiver oplysninger på et af vores websteder (eksempelvis, når du udfylder en formular), når du viser interesse for køb af forsikring, køber forsikring eller anmelder en skade. Vi kan optage samtaler med dig (telefon og ved fysiske møder).

    Information, som du videregiver, når du benytter vores tjenester og websteder
    Vi benytter net-indentifikatorer (cookies), når du bruger vores tjenester og besøger vores websteder. De er vigtige for at give dig relevant information samt for at forbedre din brugeroplevelse og anvendelse af vores tjenester. Informationen omfatter svartider for sider, download-fejl, hvordan du nåede og forlod tjenesten, sprogindstillinger, browser-indstillinger, tidszone, operativsystem, platform, skærmopløsning, din geografiske placering samt leverandørmeddelelser. Læs mere om vores brug af cookies her: cookie-politik

    Information, som videregives af en grupperepræsentant
    Hvis du indgår i en gruppe (sammenslutning, forening eller anden gruppering), hvis repræsentant har tegnet forsikring hos os, kan dine personoplysninger blive videregivet til os af den organisation, som har indgået gruppeforsikringsaftalen.

    Information, som videregives fra samarbejdspartnere, andre forsikringsselskaber, din arbejdsgiver, sundhedsvæsnet, myndigheder og andre selskaber, som indgår i samme koncern som Tryg. 
    For at indhente, supplere og holde dine personoplysninger ajour, indhenter vi information fra eksterne kilder, såsom offentlig tilgængelig information, kommercielt tilgængelige kilder, arbejdsgiver og myndigheder. 

    Oplysninger om andre – vi kan behandle oplysninger om medforsikrede, indbetalere, begunstigede, skadevoldere, skadelidte, osv., i den udstrækning det er nødvendigt for indgåelse eller opfyldelse af en aftale med dig, eller hvis det vedrører oplysninger, som vi i øvrigt har ret eller forpligtelse til at behandle. Hvis en anden person bruger dine personoplysninger til at tegne en forsikring med, eller til at kontakte os vedrørende en sag, hvor du er involveret, bruger vi de personoplysninger denne person videregiver om dig. Når du videregiver personoplysninger om andre personer skal du være sikker på at disse personer har viden om dette og har givet tilladelse til at videregive oplysningerne. Hvis det er hensigtsmæssigt bør du også forsikre dig om at disse forstår hvordan dine personoplysninger kan blive brugt af os.

  • Vi bruger dine personoplysninger til de formål, som beskrives nedenfor. Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet, til hvilket vi opbevarer dem, hvilket omfatter sådan tidsfrist, som følger af gældende ret, eksempelvis forældelsesfrist.

    For at interagere med dig
    Vi behandler personoplysninger for at identificere dig, kommunikere med dig og give dig relevant information, uanset kanal.

    Til salg og administration af forsikring
    Vi behandler personoplysninger for at indgå forsikringsaftale med dig og til efterfølgende forsikringsadministration, såsom fornyelse, ændring og opsigelse. Til dette formål er det nødvendigt for os at afdække dit behov for forsikring (relevante forsikringer, hensigtsmæssigt forsikringsbeløb og omfang i forhold til forsikredes risiko) og kontrollere om du har ret til at tegne en bestemt forsikring. 

    Til behandling af skader og krav
    Vi behandler personoplysninger for at kunne behandle skader og for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

    Til markedsføring af produkter og tjenester
    Vi behandler personoplysninger, som hjælper os med at præsentere information og tilbyde forsikringer, som relevante for dig efter vores mening. På tilsvarende måde tilstræber vi at undgå at sende eller vise information, som vi ikke mener, du er interesseret i.

    Forpligtelser i henhold til lovgivningen
    Vi behandler personoplysninger for at opfylde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, eksempelvis til at modvirke hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Vi er forpligtet til at videregive oplysningerne, når myndighederne kræver dette, som en del af deres myndighedsudøvelse.

    Statistisk grundlag
    Vi behandler personoplysninger for at beregne forsikringsrisici og forbedre prissætningen af vore forsikringer.

    Undersøgelse
    Vi behandler personoplysninger for at undersøge, afsløre og forebygge bedrageri.

    Genforsikring
    I særlige tilfælde kan vi behandle personoplysninger til at tegne genforsikring og gøre krav på sådan dækning.

    Levering af tjenester fra andre
    Vi behandler personoplysninger for at vore samarbejdspartnere skal kunne tilbyde tjenester, der er relaterede til vores forsikringer.

    Kvalitetsformål
    Vi behandler personoplysninger for at udvikle vores aktiviteter, vore produkter og tjenester. Gennemfører markedsføringsundersøgelser og andre analyser, som eksempelvis undersøgelser af kundetilfredshed. Vi kan optage telefonsamtaler mellem dig og vore medarbejdere til kvalitetsformål.

  • Vi indsamler og bruger kun dine personoplysninger, hvis mindst et af følgende kriterier er opfyldt:

    Vi har dit samtykke;

    Eksempel: Automatisk skadeserstatning, som indebærer helbredsoplysninger

    Du giver os tilladelse til automatisk at behandle dine personoplysninger for at tage stilling til en ansøgning om forsikringsdækning. Bemærk venligst, at når retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger udgøres af dit samtykke, har du når som helst ret til at trække dette samtykke tilbage, uden at dette påvirker lovligheden af behandlingen, som fandt sted inden samtykket blev trukket tilbage. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan det dog indebære, at vi ikke længere kan levere en bestemt tjeneste til sig, hvilket kan påvirke retten til forsikring eller erstatning.

    Det er nødvendigt på grund af en aftale med dig eller for at tage forholdsregler på din anmodning inden aftale indgås;

    Eksempel: For at indgå forsikringsaftale 

    Vi kan behandle nødvendig information, som drejer sig om forsikringsaftalen, deriblandt information om forsikringstageren, andre forsikrede, den forsikrede ejendom og risikoen relateret til forsikringen, samt nødvendige oplysninger for at fastlægge retten til forsikringserstatning.

    Behandlingen er nødvendig for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares

    Eksempel: For at behandle helbredsoplysninger ved skadeserstatning Vi kan behandle personoplysninger, som er nødvendige for at fastsætte din ret til at tegne en bestemt forsikring, eller din ret til bestemt forsikringsdækning.

    Det er i vores eller en tredjeparts berettigede interesse og betyder ikke en tilsidesættelse af dine interesser eller rettigheder;

    Eksempel: For bedre at kunne målrette vores tilbud til dig Dette retsgrundlag finder anvendelse for at målrette vores tilbud og kommunikation med dig, til direkte markedsføring, for at forhindre bedragerier, til samarbejde med vores samarbejdspartnere og til udvikling af vore IT-systemer.

    Det er nødvendigt at beskytte dine eller andre individers vitale interesser;

    Eksempel: I en nødsituation

    Vi kan videregive oplysninger til sundhedsvæsnet ved akutte medicinske tilstande udenlands.

    Behandlingen er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse

    Eksempel: Videregive oplysninger til myndighederne

    Vi er forpligtet til, i visse tilfælde, at videregive oplysninger til SKAT om udbetalt erstatning, og vi er forpligtet til at forhindre hvidvaskning af penge.

  • Markedsføring og profilering
    I vores markedsføring benytter vi profilering for at give dig information, som vi mener er mest relevant for dig.. For at gøre dette, kan vi bruge dine personoplysninger ved at analysere dine tidligere køb, surfvaner og søgeindstillinger ved anvendelse af vores websted. Vi benytter os hermed af profilering for at komme frem til, hvilke produkter, tjenester og information du kan være mest interesseret i.  Herigennem har vi mulighed for at målrette vores kommunikation, så den bliver mere relevant og interessant for dig. For at forstå dig bedre som kunde. For at kunne levere tjenester og markedsføringsinformation (herunder online-annoncer gennem eksempelvis sociale medier, kan vi også forene personoplysninger vi indsamler, når du gennemfører køb med personoplysninger, indsamlet fra vores websteder, mobilapps og andre kilder.

    Du kan læse mere om, hvordan vi indsamler oplysninger via din browser i vores cookie-politik.

    Vi vil gerne sende relevante tilbud og nyheder til dig om vores produkter og tjenester. Vi kan derfor kontakte dig med markedsføringsinformation via e-mail, SMS, push-meddelelser, reklamer pr. post og telefonisk.

    Hvis du ikke ønsker markedsføring fra os, kan du når som helst framelde dette ved at bruge det link til framelding, der er til rådighed, tilbud, vi sender til dig pr. post, sociale medier, SMS, eller ved at kontakte os (kontaktoplysningerne findes længere nede i denne Integritetspolitik).

    Præmiesætning og rabatgivning
    Ved salg anvendes automatiserede beslutninger i form af automatisk præmieberegning. I nogle af vore forsikringer, hvor præmien påvirkes af enten din køreadfærd eller antal skridt du går i en bestemt periode, anvendes automatiske beslutninger. Beslutningerne tager udgangspunkt i den information du har videregivet til os (enten direkte eller indirekte). Du har altid ret til at kontakte os for en personlig vurdering, hvis du ikke er tilfreds med en sådan automatiseret beslutning.

    Behandling af skadesager 
    Vi bruger automatiserede beslutninger som en del af vores behandling af skadesager via vores online-tjenester. Beslutningerne baseres på den information, der er stillet til rådighed og vurderes derefter i henhold til det, som angives i forsikringsbetingelserne. Du har altid ret til at kontakte os for en personlig vurdering hvis du ikke er tilfreds med en sådan automatiseret beslutning.

  • Vi overfører kun personoplysninger til andre parter, når der er en retlig grund for sådan overføring. Eksempelvis, hvis du har givet samtykke. 

    Afhængig af hvilke personoplysninger, som behandles og dit engagement hos os, kan vi dele dine personoplysninger med nedenstående kategorier af modtagere:

    • Forsikringsformidlere – personoplysningerne deles i den udstrækning, der følger af forsikringsformidlerens opgave fra dig, hvis det er nødvendigt at opfylde aftalen og tage forholdsregler før tegning af forsikring.
    • Grupperepræsentant – ved gruppeforsikring kan personoplysninger deles i henhold med gruppeforsikringsaftalen.
    • Leverandører af sundhedsydelser – vi kan dele dine oplysninger med dine leverandører af sundhedsydelser.
    • Samarbejdspartnere inden for reparation og skadebesigtigelse (eksempelvis værksteder, dyrlægeklinikker og taksatorer) – personoplysninger kan blive delt, hvis der nødvendigt for skadebehandlingen.
    • Andre forsikringsselskaber – personoplysninger kan blive delt med andre forsikringsselskaber, når det er nødvendigt for regresser og genforsikringsdækning.
    • Myndigheder og instanser – vi deler personoplysninger med myndigheder og instanser, når vi er forpligtet til dette, eller for at varetage vore interesser.

    Øvrige samarbejdspartnere og tjenesteleverandører – vi kan dele dine personoplysninger for at tilbyde yderligere tjenesteydelser. Eksempelvis hvis vi benytter en advokat til at varetage vore interesser. 

  • Vi behandler hovedsageligt personoplysninger inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdet (”EØS”), men på grund af globaliseringen og den teknologiske udvikling kan vi i begrænset omfang overføre eller tillade adgang til oplysninger uden for EØS.

    Hvis dette sker sørger vi for, at dine personoplysninger bliver beskyttet på en tilstrækkelig måde, og behandles i henhold til denne persondatapolitik. Beskyttelsen omfatter blandt andet, men ikke kun, hensigtsmæssige aftaleklausuler, såsom standardaftaleklausuler godkendt af EU-kommissionen og andre hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger. Vi kan også udføre konsekvensvurderinger for at sørge for, at sikkerheden er undersøgt grundigt.

  • Vi vil håndtere dine personoplysninger med gennemsigtighed i forhold til dig.

    Hvis du ønsker yderligere oplysninger, har du ret til at få en kopi med de personoplysninger vi har på dig. Ved at kontakte os har du også ret til nærmere information om, hvordan dine personoplysninger bliver behandlet.

    Bemærk, at vi sikrer din identitet inden vi udleverer oplysningerne. 

    Vi vil sikre, at de personoplysninger vi har om dig er korrekte og opdaterede. Hvis der behandles forkerte oplysninger om dig, kan du anmode om at få personoplysningerne rettet. Desuden har du i visse tilfælde ret til at få personoplysninger slettet. Eksempelvis, hvis der foreligger en retlig grund for vores behandling. Dog gør vi opmærksom på at visse oplysninger kan være undtaget fra din ret til sletning i henhold til gældende lovgivning.

    Under visse forudsætninger har du også ret til at anmode om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger, og når som helst gøre indvending mod behandlingen af dine personoplysninger. 

    Under visse forudsætninger kan du også anmode om, at behandlingen af dine personoplysninger bliver begrænset.

    På din anmodning kan en kopi af de personoplysninger du har stillet til rådighed, overføres direkte til dig eller til et andet selskab, hvis det er teknisk muligt (dataportabilitet). Du kan ligeledes henvende dig til os med en indvending, og få behandlingen af dine personoplysninger prøvet.

    Du kan også kontakte os, hvis du har klager over, hvordan vi indsamler, opbevarer og bruger dine personoplysninger. Vi stræber efter at løse eventuelle klager, men hvis du er utilfreds med vores respons, kan du henvende dig til den lokale tilsynsmyndighed med dine klager https://www.datatilsynet.dk

    Hvis du ikke ønsker markedsføring fra os, kan du når som helst framelde denne gennem det link til framelding, der er til rådighed, tilbud vi sender til dig via e-mail, sociale medier, SMS, eller ved at kontakte os.

    Kontakt os gennem vores databeskyttelsesansvarlige:

    Adresse: Tryg Forsikring A/S, Dusager 18, DK-8200 Århus N
    Telefon: +45 70 22 07 30
    E-mail:  support@securator.dk

  • Tryg Forsikring A/S Danmark (CVR-nummer 24260666), er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Dette betyder at det er vores pligt at sikre, at al behandling sker på en sikker måde og i henhold til gældende love og regler.

  • Denne persondatapolitik erstatter alle tidligere udgaver. Persondatapolitikken revideres løbende, og vi beder dig derfor regelmæssigt holde dig ajour på vores websted for opdateringer. Ved omfattende ændringer vil vi klart og tydeligt informere om dette via vores online-tjenester. Herunder, hvis vi vurderer det hensigtsmæssigt med en elektronisk meddelelse til dig om ændringerne i persondatapolitikken.

    Senest opdateret: maj 2018